Om os

HVEM ER MÏZZU?

MÏZZU er et dansk kvalitetsbrand. Vi designer og producerer økologiske produkter til mødre og babyer fra vores rede i København. Alle vores produkter bliver udviklet og syet på vores egen systue i Danmark, hvor der er fokus på den mindste detalje i hvert produkt. Vores økologiske kapokmadrasser og -kanter, som bruges i vores babyreder, bliver håndstoppet og syet på en systue med gode arbejdsforhold i Vietnam.
MÏZZU holder af mennesker og miljøet. Og vi vil være med til at skabe sunde og trygge rammer for familier. Derfor bruger vi bæredygtige og GOTS-certificerede materialer til vores produkter.

HISTORIEN BAG MÏZZU

Bag MÏZZU står Louiza. I 2011 fik hun idéen til at skabe en virksomhed med praktiske produkter til mødre og babyer, da kvinder i hendes omgangskreds var begyndt at få børn. ”Jeg oplevede at mine veninders blufærdighed blev udfordret, når de skulle amme deres børn offentligt. Og jeg tænkte, at der måtte være et produkt, som kunne gøre amning offentlige steder mere praktisk for generte mødre.” Efter et besøg i Paris mødte Louiza en nybagt mor fra Mexico, som sad og ammede sin nyfødte under et ammecover. Hun fortalte, at de fleste mødre brugte ammecover i Mexico. ”Jeg bemærkede, at både mor og baby havde det varmt under ammecoveret. Det var fremstillet i et voksduglignende materiale og udstyret med et net i halskraven, som moren brugte til at kigge ned til sit barn. Det var så smart, men  jeg var sikker på, at det kunne laves bedre og meget mere åndbart for mor og baby.”

Louiza bragte idéen med hjem til sin egen Mor, Lise, som har arbejdet som professionel syerske i over 35 år. Sammen videreudviklede de ammecoveret fra MÏZZU.

I 2014 besluttede Louiza sig for at starte sin egen virksomhed op med  økologiske kvalitetsprodukter – herunder også babyreder med kapok, baby sengetøj og gylpeklude. Virksomheden MÏZZU blev CVR. registreret (36234369) i 2015 og har siden åbnet webshoppen www.mizzu.dk.

MÏZZU er den første virksomhed i Danmark, der producerer og sælger 100% økologiske babyreder med kapok naturfyld. MÏZZU er derfor stolte over at være den første virksomhed på markedet, der tilbyder babyreder (babynest), der er gennemgående økologisk fra inderst til yderst.

TEAM MOR & DATTER

MÏZZU er et firma med fokus på børnefamilier. Ejer og datter Louiza har et tæt forhold til sin familie. Det faldt hende derfor helt naturligt ind at bede sin egen Mor om hjælp til sydelen i sin virksomhed. ”Jeg er vokset op med symaskiner, synåle og stof – da jeg var lille sad vi hele familien samlet og hjalp Mor med at samle seler imens hun tog sig af at sy dem. Det var så hyggeligt, og jeg er så glad for nu at kunne spørge min Mor om hjælp til at udleve min egen iværksætterdrøm. ”

Mor Lise er uddannet syerske og har en solid erfaring med produktudvikling og en bred viden om textiler. Mor Lise har haft egen systue i over to årtier med kunder som tæller bl.a. børnetøjsmærket Mini A Ture, designeren Stasia, tøjmærket Baum Und Pferdgarden, interiørfirmaet Green Gate, Nordisk Film, m.fl.. Sideløbende med systuen udviklede Lise sit eget mærke (Me Too) til handicappede kørestolsbrugere og overtog senere en ventetøjsbutik på amager.

Louiza er uddannet inden for International Virksomhedskommunikation. At starte som iværksætter er en ambition, hun længe har haft. Flere idéer har været på tegnebrættet – MÏZZU tiltrak dog mest i første omgang, fordi hun elsker børn, og gerne vil være med til at skabe gode og sunde rammer for de små verdensborgere. Louiza er tiltrukket af idéen om at gøre hverdagen nemmere for børnefamilier, og synes, at markedet har en masse lækkert babyudstyr, men at der er brug for et alternativ som MÏZZU, hvor der er lige fokus på økologi, kapok naturfyld, sikkerhed, komfort og kvalitet.

MÏZZU er dedikeret til Mor Lise og Louizas lille datter Kenza.