Hvad er kapok?

HVAD ER KAPOK?

Det økologiske naturfyld Kapok er ikke så kendt i Danmark, og derfor kan du måske godt sidde og undre dig lidt, når vi taler om kapok i vores babyreder. I Europas ”gamle dage” (før 1940) var kapok almindelig brugt i tøjdyr, dyner, puder, madrasser, som møbelpolstring og sågar i redningsveste pga. at kapok kan flyde på vand og er vandafvisende. I asiatiske lande er kapok almindelig brugt som naturfyld i puder og madrasser (herunder yoga- og meditationsudstyr).

Kapok er et blødt og allergivenligt naturfyld, som vokser på det majestætiske Kapoktræ – også kendt som Ceiba eller Silkebomuldstræet. Kapoktræet er et tropisk træ, som vokser vildt i regnskovene i Sydamerika (bl.a. i det sydlige Mexico og Amazonas regnskove), Afrika (bl.a. Nigeria, Tanzania og Mozambigue) og Asien (bl.a. Vietnam, Indonesien, Thailand og Filippinerne) ved hjælp af naturens egne ressourcer. Kapoktræet er et kæmpemæssigt træ, der rager op over de fleste andre træer i regnskovene. Det kan blive op til 70 meter højt, stammen kan nå op på 3 meter i diameter og det kan leve i op til 300 år.

På Kapoktræet vokser kapokfibrene i kapsler, som år efter år bliver høstet uden at fælde de fascinerende regnskovstræer. Kapslerne høstes af lokalbefolkningen. De lokale kravler op i træerne og håndplukker dem for at sælge kapslerne videre til forarbejdning. Ingen sprøjtemidler eller andre kemikalier bliver brugt i processen. Træet vokser nemlig naturligt uden brug af kunstvanding, kunstgødning, sprøjtemidler og andre kemikalier. Ved forarbejdning af kapokfibrene bruger man heller ingen former for kemikalier. Man forarbejder ligeledes kapokfibrene uden nogen former for kemikalier. Kapokfyld er derfor et økologisk og rent alternativ til syntetiske materialer som f.eks. polyesterfyld og skum.

KAPOKKENS EGENSKABER

MÏZZU er den første virksomhed på det danske marked, der bruger kapok naturfyld i babyreder. Vi har i vores babyrede (babynest) valgt at bruge kapok naturfyld pga. dens mange fascinerende egenskaber. Ikke nok med at kapok er et økologisk materiale fra naturens side (vokser og forarbejdes uden brug af sprøjtemidler og andre skadelige kemikalier), så er Kapok også isolerende, temperaturregulerende og suger ikke fugt til sig. Alt i alt er kapok et miljøvenligt, antibakterielt og allergivenligt naturmateriale, og et rent alternativ til det fyld som bliver brugt i andre babyreder, fx polyesterfyld og skum.

Isolerende: Kapok består af 80% luft, og er derfor et meget isolerende naturmateriale, som hjælper med at reflektere kroppens varme væk fra din baby. På den måde vil du erfare at din baby sveder mindre, når den ligger på en kapokmadras. Én af årsagerne til vuggedød blandt spædbørn skyldes at barnet får det for varmt, når det sover. At dit barn får det for varmt under søvn kan forebygges med fx en kapokmadras.

Fugt- og vandafvisende: Kapokfibrene er fra naturens side dækket af en vokslignende membran som gør kapok fugt- og vandafvisende. Membranen forhindrer fugt, bakterier og støvmider at komme ind i fibrene, hvilket er en kæmpe fordel for mennesker, som lider af allergi.

Antibakteriel: Kapok er antibakterielt. Den dræber i sig selv ikke bakterier, men kapok indeholder et naturligt bitterstof som forhindrer bakterier i at formere sig og danne kolonier.

Se alle vores babyreder med kapok i vores webshop